Kirke Saaby Kirke
Landsbykirken der blev bygget som en kopi af en domkirke
I begyndelsen af 1100-tallet erstattedes Kirke Saabys oprindelige trækirke af en opført i sten. Denne kirke blev, som blandt andet Roskilde Domkirke, opført med tvillingetårne. I dag er de to tårne borte. Tilbage står kun en synlig rest af det ene i våbenhuset. Men mange andre ændringer er sket med kirken i tidens løb. Til den oprindelige stenbygning er der tilføjet hvælvninger, våbenhus, sakristi og sideskib. Det nuværende tårn er engang - på grund af dårlig vedligeholdelse - blevet forkortet med knapt en meter. Et blytag er udskiftet med tegl og kirkens gamle tårnur sat op på en nabokirke. Men trods 900 års stadige ændringer kan sognet efter en gennemgribende restaurering i 1967-68, hvor kalkmalerierne blandt andet blev afdækket, byde velkommen til meget smukke rammer for gudstjenester og kirkelige handlinger.
Den frygtelige dommedag
De sengotiske kalkmalerier i våbenhuset er kirkens yngste, fra begyndelsen af 1500-tallet. Det mest iøjnefaldende er et dommedagsbillede. Kristus sidder på en regnbue som verdens dommer. Maria og Johannes Døberen knæler ved siden af ham, mens de bedes for menneskeheden. Under dem myldrer de døde op af gravene. Nogle sendes til Himmerigets port. Andre sendes i helvede.
Jesu kone - Katharina. Et drama i tre akter
De øvrige malerier i våbenhusets loft er fra en beretning om Den Hellige Katharina, der levede omkring år 300. På billedet mod syd ses Katharina sammen med sin far, den hedenske kejser Maximian og to soldater. Hendes stærke kristne tro får et hedensk gudebillede til at falde ned fra en søjle.
På det næste billede, der desværre kun er delvist bevaret, anes Katharinas glorie. Hun trøster nogle filosoffer, der skulle overbevise hende om kristendommens fejl. I stedet omvendte Katharina dem til kristendommen. Som straf bliver filosofferne brændt efter ordre fra kejseren. På det sidste billede ses et marterhjul, som den hellige kvinde skulle brændes på. Men gud splintrer det med et lyn. I stedet bliver Katharine halshugget.
Kristendommens svar på den maskuline Odin
Kristendommens svar på den maskuline Odin er helgenen Olav. Han blev dræbt i slaget ved Stiklestad i Norge i 1030. Men blev så populær i Middelalderen at kirker er opkaldt efter ham. Blandt andet domkirken i Helsingør. I Fødselskirken i Betlehem, verdens ældste kirke, er han også portrætteret på en af søjlerne.
Prinsen og dragen
Ingen ved, hvem der har malet våbenhusets kalkmalerier. Men mesteren for kirkeskibets tre hovedmotiver kendes. Han kalder sig Martinus Maler. Omkring år 1410 lader han sin autograf skrive under det første motiv, der viser Olav den hellige af Norge med krone, rigsæble og stridsøkse. Kongen dræbtes i slaget ved Stiklestad år 1030 efter at have forsøgt at indføre kristendommen i Norge.
Det andet hovedmotiv er en helgen ved navn Jørgen. Han led martyrdøden 303. Fortællingen om ham er blandet sammen med et sagn om prinsessen og dragen. Sankt Jørgen er derfor afbildet kæmpende mod dette uhyre. Nærmest alteret er det tredje hovedmotiv, livstræet. Et våbenskjold findes på hver side af træet.
Mennesket, løven, oksen og ørnen
Kirkens altertavle er skåret i 1598. Men topstykket er fra dette århundrede. På de fire søjler ses et bevinget menneske, en løve, en okse og en ørn, der henholdsvis betegner Mattæus-, Markus- Lukas- og Johannesevangeliet. Alterets korsfæstelsesbillede er ca. 200 år gammelt, mens indskrifterne ligesom topstykket er af nyere dato. I selve munkestensalteret fandtes engang et helgenskrin. Nær alteret står den tøndeformede granit-døbefont med sit gamle sydtyske dåbsfad.
De to kirkeklokker
Den ene af kirkens to klokker er blandt landets ældste, som stadig er i brug. Den er støbt i 1519 og har den latinske indskrift: "Priser Gud med vellydende cymbler". Den anden klokke er skænket kirke i 1857 af det nærliggende Åstrup gods. Den bærer indskriften: "Gud til ære, menigheden til glæde". Klokkeringningen foregår i Kirke Saaby ikke længere med håndkraft.
Den gådefulde helleristning
Skønt alterstager, sølvtøj, ligbåre, pengeblok og klokker går helt tilbage til 1500-tallet, er bronzealderens helleristning i våbenhusets ydre mur kirkens ældste bestanddel. Stenen med helleristningen vidner imidlertid om en helt anden religion end den kristne tro, om hvilken Kirke Saaby kirke er en meget værdig ramme.
Den ovenstående tekst er skrevet af Poul Joachim Stender og billederne er taget af Anders Hvas.
Kirkens musikinstrument
Orglet i Kirke Saaby kirke er et mekanisk sløjfeladeorgel med 12 stemmer på 2 manualer og pedal, bygget 1980 af Th. Frobenius og sønner og ombygget 2001 af P. G. Andersen & Bruhn.
Dispositionen er følgende:
HOVEDVÆRK POSITIV PEDAL
Principal 8 " Blokfløjte 8" Subbas 16"
Gedakt 8" Fløjte 4" Spidsfløjte 8"
Oktav 4" Gemshorn 2"
Rørfløjte 4" Sesquialtera II
Oktav 2"
Mixtur II
Film om Kirke Saaby kirke
Lejre Historiske forening har i 2008 lavet flotte præsentationer af alle kommunens kirker.
Her kan du hente et powerpoint-show om Kirke Saaby kirke. Præsentationen ligger i 2 udgaver: en uden tale og en med.
Bemærk at filerne fylder en smule.
Vil du se materiale om kommunens andre kirker så besøg Lejre Historiske Forenings hjemmeside: www.lejre-historiske-forening.dk du er også velkommen til at kontakte Olav Sejerøe, 4648 0532 mail olav at sejeroe.com hvis du har kommentarer eller spørgsmål til præsentationen.
