Brug for kirken

Fødsel

Hjertelig tillykke med dit barn. Vi vil meget gerne, så snart som muligt, modtage en fødselsanmeldelse fra dig. Efter vi har modtaget jordmoderens anmeldelse skal vi også have din fødselsanmeldelse for at kunne registrere fødslen i Den elektroniske kirkebog. Så snart vi har modtaget din anmeldelse udsteder vi en fødselsattest, der bliver sendt direkte til dig.. Ifølge navneloven skal barnet have navn inden det er 6 måneder gammel. Det kan enten ske ved dåb eller navngivning. Vælger du navngivning kan du hente et skema på www.personregistring.dk . Skemaet bedes udfyldt og underskrevet og sendt eller afleveret til præstegården. Vælger du en dåb - tryk på linket for dåb.

Dåb

Hvornår og hvor skal dit barn døbes

Dåb kan finde sted enten i Kirke Saaby eller Kisserup kirker. Vi har vore dåb om søndagen og i forbindelse med bryllup. Du kan i gudstjenestelisten se, hvornår gudstjenesterne ligger. Når du har fundet en søndag, der passer dig, bedes du kontakte præstegården for at aftale nærmere med præsten. Præsten vil booke den ønskede dåbsdato i kalenderen og aftale et møde med jer, der er forældre til barnet.

Til mødet vil præsten bl.a. spørge om hvem der skal være gudmor eller gudfar til barnet. Der vil også blive spurgt om faddernes navne og adresser.

Ønskes barnet døbt ved en anden kirke end Kirke Saaby eller Kisserup skal præsten ved den pågældende kirke kontaktes

Selve dåbshandlingen

Ved dåbshandlingen deltager dåbsgæsterne naturligvis fra gudstjenestens begyndelse. Men forældrene og gudmoderen/gudfaderen kan vælge, om de vil være tilstede i kirken med barnet fra gudstjenestens start, eller om de ønsker at møde op efter prædiken, som de fleste foretrækker.

Præsten overrækker faderen/moderen et dåbslys, som ikke kun skal brænde ved barnets dåb, men som også kan tændes hvert år på barnets dåbsdag. Samtidig beder præsten fadderne og de små børn i kirken om at komme op til døbefonden.
Bedsteforældrene og oldeforældrene er også velkomne! Resten af menigheden sætter sig.

Når alle er samlet omkring døbefonden, indleder præsten med en lovprisning af Gud.
Herefter beder præsten en bøn på sine egne og menighedens vegne til Gud. En sådan bøn kaldes en kollekt. Blandt andet beder han i denne bøn Gud om at tage imod barnet, som nu skal døbes.
Så følger nogle læsninger fra Det Nye Testamente.

Missionsbefalingen og Jesu ord om børn

Da man altid rejser sig , når der bliver læst i Bibelen, rejser man sig altså op nu, når præsten siger: "Således taler vor Herre Jesus Kristus."
De første ord, der bliver læst, kaldes dåbs og missionsbefalinger. De handler om en opgave, vi mennesker er blevet pålagt af Gud. Nemlig at gøre mennesker kristne ved at døbe dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.
De andre ord handler om Jesus forhold til de små børn. Selv om børnene er små og magtesløse og slet intet ved om kristendommen, så tager Jesus dem til sig.
Umidelbart før dåben gør præsten med hånden korsets tegn over barnets ansigt og bryst. Korsets tegn er et kærlighedssymbol og fortæller om Guds kærlighed til barnet.

Trosbekendelsen

Præsten spørger om barnets navn og siger derefter: "Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen?" Gudmoderen eller gudfaderen svarer: "Ja". Tror du på Gud Fader, den almægtige Himmelens og jordens skaber? Gudmoderen eller gudfaderen svarer: "Ja." "Tror du på JesusKristus, hans enbårne Søn, Vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredie dag opstanden fra de døde, opfaret til Himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme og dømme levende og døde?" Gudmoderen eller gudfaderen svarer "Ja." "Tror du på Helligånden, en hellig almindelig kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og et evigt liv?" Gudmoderen eller gudfaderen svarer: "Ja."
"Vil du døbes på denne tro?" Gudmoderen eller gudfaderen svarer "Ja."
Herefter hælder præsten tre håndfulde vand over barnets hoved og siger samtidig: "N.N. Jeg døber dig i Faderens, og Sønnens og Helligåndens navn. Amen."
Lige efter dåben bedes så en bøn om, at Guds kærlighed altid må være med den døbte. Denne bøn følges af Fadervor, som alle i kirken beder med på. Efter denne bøn sætter man sig ned igen, undtagen forældrene, gudmoderen/gudfaderen og fadderne.

Faddertiltalen

Nu følger faddertiltalen. Ved dåben er barnets forældre og familie samt faddere tilstede. Deres opgave er at bevidne, at dåben er foregået på den rette måde. Men de har endnu en betydningsfuld opgave. Ligesom forældrene nu efter dåben skal opdrage deres barn i den kristne tro, sådan skal fadderne og gudmoderen og gudfaderen, hvis der skulle ske forældrene noget, sørge for at fortælle barnet om den kristne tro. Ja, i det hele taget stå barnet nær med hjælp og vejledning.
Efter faddertiltalen tager fadderne og forældrene plads. Forældrene sætter sig på stolene foran døbefonden.
Herefter synges salme 488 v. 2 eller en anden dåbssalme. Når gudstjenesten er forbi og postludiet (efterspillet på orglet) er begyndt, går gudmoderen/gudfaderen og forældrene med barnet, som de første, ud af kirken. Ligesom menigheden rejste sig, da barnet blev båret ind, rejser de sig igen, når barnet bliver båret ud.

Men inden det sker har præsten overrakt forældrene en dåbsattest, en pamflet med faddernes navne, en dåbslysestage med barnets navn skrevet i bunden. Har der været nadver til gudstjenesten får barnets forældre også et friskbagt nadverbrød med hjem.


Praktiske oplysninger:

Ordet fadder betyder: Åndelig medfader.Fadderne skal være døbt og mindst i konfirrmationsalderen. Der skal være mindst tre og højst fem.
Ved dåben bliver man medlem af Den Danske Folkekirke og har ret til at deltage i menighedslivet og til at få udført kirkelige handlinger, dåb, konfirmation, vielse og begravelse samt til at benytte sognepræsten som sjælesørger.
Hvis et barn bliver navngivet uden dåb, er der intet, der udelukker at dåb kan finde sted senere hen.

 

Vielse

Vi holder meget af vielser i Kirke Saaby og Kisserup kirker. Alle, der har bare den mindste tilknytning til sognene kan blive viet i en af vore kirker.. Tilknytningen kan f.eks. være at man har boet her, har familie her, kommer ofte i kirken, har gode venner i et af sognene etc. Vielsen bestilles ved henvendelse til præsten. For at blive viet skal enten brud eller gom været medlem af folkekirken. Deudover skal man have udfærdiget en prøvelsesattest, som man får på sit lokale rådhus. Attesten må ikke være over 4 måneder gammel. I forbindelse med vielse er navneændring gratis og navneændringen foretages i det sogn, hvor man har bopæl.

Selve vielsen

Hvordan sidder man ved brylluppet

Vejledning (ikke til et lykkeligt ægteskab, men) til den kirkelige handling.
Brudgommen ankommer sammen med sin far eller sin forlover til kirken mindst 20 minutter før højtideligheden. I kirkens kor er der placeret fire stole.To stole i højre side. To stole i venstre side. Brudgommen og dennes far eller forlover sætter sig på stolene i højre side. Gommen nærmest alteret.
Bruden ankommer til kirken med den person, der skal føre hende op til brudgommen. Den gamle uvane, med at bruden kommer for sent til brylluppet, er afskaffet! Præcis på klokkeslettet for bryluppet åbnes døren ind til kirken, orglet sætter i med et præludium (forspil), bryllupsgæsterne rejser sig, og bruden føres ind i kirken. Den person, der fører bruden, har hende på sin venstre side. Oppe i koret sætter bruden og hendes "fører" sig på stolene i venstre side. Brud nærmest alter.
Det ville være smukt hvis gommen, når bruden når op til koret, modtager hende og høfligt hjælper hende på plads. Alle tager herfter plads. Afvendt ikke orgelmusikkens ophør.
Præsten vender sig om og kommer med en velkomsthilsen. Den lyder: "Nåde være med jer og fred fra Gud vor Far og Herren Jesus Kristus". Det er kirkens måde at byde velkommen på.
Herefter vender præsten sig om mod alteret. Nu vil han, på alles vegne, bede en bøn til Gud for brudeparret. En sådan bøn kaldes en kollekt (fællesbøn).
Herefter vender præsten sig igen. Nu læser han bryllupsordet, der er taget fra Bibelen, til brudeparret. Hvergang der læses fra Bibelen, rejser alle i kirken sig. Også brudeparret.
Efter læsningen følger 1. salme.

Vielsestalen og tilspørgslen

Så kommer vielsestalen. Efter denne tale nikker præsten til brudeparret, som nu træder frem foran alteret. I samme øjeblik de gør det, sætter brudens "fører" sig over på gommens plads i højre side. Brudeparret står nu placeret lige ved siden af hinanden, men sådan at gommen stadig er i kirkens højre - og bruden i kirkens venstre side.
Herefter kommer tilspørgelsen, der lyder sådan:
"Så spørger jeg dig N.N. (gommens navn): Vil du have N.N. (brudens navn), som hos dig står, til ægtehustru? - JA. Vil du elske og ære hende, og leve med hende både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som ægtemand bør leve med sin hustru, indtil døden skiller jer ad - JA. Ligeså tilspørger jeg dig N.N. (brudens navn) vil du have N.N. som hos dig står til ægtemand? - JA.
Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtehustru bør leve med sin ægtemand, indtil døden skiller jer ad? JA. Så giv hinanden højre hånd derpå!"
Efter tilspørgslen kan der udveksles ringe. Efter ringeudvekslingen siger præsten: "Så giv hinanden højre hånd derpå." Brudeparret griber hinandens højre hånd, præsten lægger sin hånd ovenpå, og der følger nogle citater fra Bibelen om ægteskabet.
Tilsidst beder præsten brudeparret om at knæle, og den kirkelige velsignelse af ægteskabet finder sted. Når præsten har bedt Fadervor, rejser brudeparret sig igen. Bruden kan nu, hvis hun har slør på, løfte det. På dette tidspunkt forventer alle bryllupsgæsterne, at se gommen kysse sin brud. Brudeparret sætter sig nu på de to stole i venstre side. Gommen nærmest alter. I Kirke Saaby og Kisserup er der tradition for at der klappes, piftes og trampes mens brudeparret kysser hinanden for at vise, hvor begejstret man er for det indgåede ægteskab.

Vielsens afslutning

2. salme kommer nu.
Efter 2. salme beder præsten endnu engang en kollekt, en fællesbøn, på alles vegne, for brudeparrets kommende ægteskab.
Derefter vender han sig mod brudeparret og gæsterne og lyser den aronitiske velsignelse. Da denne også er et direkte citat fra Biblenen, rejser alle sig op, idet de hører præsten sige: "Modtag alle Herrens velsignelse".
Efter velsignelsen følger 3. salme.
Når denne salme er klinget ud, går præsten ned og lykønsker brudeparret. Herefter sætter postludiet (orglets efterspil) igang, og brudeparret går langsomt ud af kirken, sådan at gommen har sin brud på sin højre hånd.
- Omstående anvisninger er ikke lovparagraffer. Men kun en kort gennemgang af, hvordan et bryllup kan forløbe. Spontane afvigelser og forglemmelser hilses med et smil.
- I tilfælde af barnedåb i forbindelse med bryluppet placeres dåben efter den 2. salme, og der synges efter dåben et kort dåbsvers. Salme 488 v. 2.
- Vil brudeparret selv føre hinanden op, kan det også lade sig gøre.
- Pyntning af kirken og udgifterne til denne pyntning aftales med kirkens graver.
- Salmer og orgelmusik aftales med præsten.

Få jeres venner engageret i selve brylluppet

Præsten vil meget gerne have nogle af brudeparrets venner engageret under brylluppet. Det kan gøres ved at to venner eller familiemedlemmer læser en kort tekst fra biblen for brudeparret. Hvis man ikke selv har nogle ideer om, hvad man gerne vil have læse, har præsten nogle forslag. Snak med ham om det!

Vielser i det fri

Nu er vielser i det fri også en mulighed. Det er op til sognepræstens vurdering om han ønsker at foretage vielsen der, hvor brudeparret påtænker den. På en lørdag kan der være mange vielser og præsten kan ikke nå alle vielser, hvis han skal køre fra sted til sted. Kontakt sognepræsten!

Pyntning af kirken, riskastning etc

I Kirke Saaby og Kisserup kirker er der mulighed for en lille buket ved hver stolerække og 2 stk. store buketter.

 Ved pyntning kan man vælge mellem 3 modeller
   -          I pynter selv. Kirken skal være færdig pyntet senest fredag kl. 15.00
   -          I bestiller pynt hos en blomsterhandel og medbringer pynten til kirken. Hvornår I kan komme med pynten aftales med  graverne.
   -          I aftaler pyntning med kirkens personale, som vil sørge for at kirken er pyntet efter jeres ønske.

 Uanset hvad I vælger skal kirkens personale være informeret ca. 10 dage før brylluppet på telefonnummer 27 51 20 55

 Før, under og efter vielsen vil kirkens personale sørge for at I får den bedste service.

Vær opmærksom på, at det kun er tilladt at kaste ris udenfor kirken og at fuglefrø ikke er velkommen på kirkegårdens fliser og gange.

Rosenblade er smukke, men er kun tilladt at smide på parkeringspladsen.

 Efter vielsen er I velkommen til at låne kirken til at få taget foto. Dette kan dog kun ske, hvis al ris er børstet af jer inden I går ind i kirken. Vore fuger i kirkegulvet tåler ikke ris.



 

 
Gudstjenester:
Gudstjenestetider
Læs udvalgte prædikener
Hvordan forløber en gudstjeneste
Gudstjenestens nadver
Kirkeåret
Fotografering
Klapsalver
Traktement i våbenhuset
Kirkebil
Arrangementer


Dåb og vielse:
Fødsel
Dåb
Vielse
Spørgsmål til præsten

Kontakt

Børn og unge

Fotogalleri

Links
Konfirmander
Konfirmander gennem tiderne
Guldkonfirmander 2012
Konfirmandindskrivning
Konfirmander 2017
Om kirkerne:
Menighedsrådet
Kirke Saaby Kirke
Film om Kirke Saaby kirke
Besøgstal i Kirke Saaby kirke
Kisserup kirke

Film om Kisserup kirke

Besøgstal i Kisserup kirke
 
Kirkegårdene:
Kirke Saaby Kirkegård
Pjece om Kirke Saaby kirkegård - 2017
Kirkegårdsvedtægt
Tillæg til kirkegårdsvedtægt
Pjece om urnegrav i blomsteranlæg
Kisserup Kirkegård
Pjece om Kisserup kirkegård - 2015
Kirkegårdsvedtægt
Tillæg til kirkegårdsvedtægt
Dødsfald
Begravelse/Bisættelse
Priser
           



Præstegården: Bogøvej 1, 4060 Kirke Saaby. tlf 46492117. E-mail
pjs@km.dk 
Kirke Saaby kirke: Placeret lige over for præstegården på Bogøvej - Kisserup kirke: Aggerupvej 13, Kisserup, 4330 Hvalsø