HØSTGUDSTJENESTE I KIRKE SAABY

Søndag den 16. august kl. 10.30

Gudstjenesten afvikles i præstegårdshaven, hvis vejret tillader det.

Efter gudstjenesten bydes der på mousserende vin og æblemost

Indsamling til Forfulgte kristne gennem Bibelselskabet på Mobilpay 91007 eller cash

VALG AF NYT MENIGHEDSRÅD

Tirsdag den 18. aug. 2020 kl. 19.00 holder vi orienteringsmøde om det forestående valg i Den Gamle Skole i Kirke Saaby.

Alle er velkomne – hvad enten du vil vide mere eller har planer om at stille op til valget den tirsdag den 15. september.

Valgbestyrelsen for Kirke-Saaby - Kisserup sogne.

RADIOPRÆDIKEN FRA KIRKE SAABY KIRKE D. 19. JULI

Læs den eller hør den på https://www.dr.dk/radio/p1/gudstjeneste-radio/gudstjeneste-pa-p1-2020-07-19    

 Gammel er et smukt ord. Det gamle testamente.  Det er nærmest som om man i ordet gammel kan smage det gamle testamentes dybe visdom. Hvorfor er man bange for at sige, at man er gammel? Jeg er 64 år. Jeg er en gammel mand. I det hele taget er alle over 50 år gamle. Sætter man ordet gammel foran smykker, bliver de værdifulde. Sætter man gammel foran rødvin og oste bliver de velsmagende. Sætter man gammel foran møbler, bliver de interessante. Men det stik modsatte sker, når man sætter gammel foran menneske. Så er ordet ubehageligt og folk siger: nej, jeg er ikke gammel. Jeg er en ung, der er blevet ældre.  Det er vigtigt at vi erkender, at vi på et tidspunkt i livet er gamle. Så konfronterer vi os med, at der er ikke er mange år tilbage af vores liv. Hvis vi, over de 50 år, sammenligner vores liv med et glas af den bedste Amarone der findes, Amarone Pegrandi Riserva 2003, er der måske kun nogle slurke tilbage. Det er nu vi skal finde ud af, hvad der er væsentlig i livet og hvad der er uvæsentligt. Gud er væsentlig. I alderdommen, som er ringeagtet i vores samfund, har vi brug for guddommelig opbakning. Lignelsen i dag fortæller om en rig ung mand, der har holdt alle budene. Da han spørger Jesus hvad han ellers kan gøre, svarer Jesus, at han kan sælge, hvad han ejer og give til de fattige og så ellers følge ham. Det er en fin fortælling til os gamle. Vi har passet vores arbejde pligtopfyldende, vi har brugt et helt liv til at spare op til pensionen, vi har været påpasselige med det meste i vores tilværelse, vi har været gode og lovlydige samfundsborgere. Men en ting kan vi ikke finde ud af i vores alderdom. Vi har ikke øvet os på at leve før vi blev gamle.  Alt i vores liv har handlet om udvikling. Vi har ikke skænket det en tanke, at der også er en tid, hvor vi er gamle og skal leve smukt, mens vi afvikler arbejdet, helbredet, vores besiddelser og så videre. Verden kogte af raseri over at en sort mand blev kvalt af en amerikansk politibetjent. Bevægelsen Black lives matter blev skabt. Millioner demonstrerede over racisme. Men old lives matter også. Gamles liv betyder også noget. Og vi burde være rasende over en 90 år gammel kvindes behandling på et plejehjem i Århus. Hun blev ikke kvalt. Men hun blev pint. Ekstrabladet afslørede en brutal og nedværdigende behandling af den gamle kvinde. Det er ikke første gang sådanne rystende afsløringer kommer frem.  Der findes alt for mange dårlige fortællinger fra de danske plejehjem. Min svigermors tid på plejehjemmet var forfærdelig. Det var min mors ophold også.  Hvorfor? Vi kæmper mod racisme og ulighed, men glemmer totalt protesterne og oprøret mod aldersracismen. Forleden havde ældresagen en annonce i en avis, hvor der stod. Ældreskydning.  Meningen var nok at ældre kunne komme på et skydekursus. Men i en tid, hvor man bruger det forfærdelige ord ældrebyrden, lød det som om man lagde op til en blodig massakre på ældre. Jeg kan forestille mig en ung kvinde eller mand, der siger: Jeg har gjort alt det rigtige. Jeg har været veganer. Jeg har sorteret affald. Jeg har demonstreret mod racisme. Jeg har væltet statuer af ækle slavehandlere. Jeg er gået ind for at alle flygtninge, der ønsker at komme til Danmark, skal have lov til det. Jeg har følt mig krænket over alt fra navnet eskimo is til sangen den danske sang er en ung blond kvinde. Alt det har jeg holdt. Hvad mangler jeg så for at være et godt, moderne menneske. Og måske ville svaret være: Gå hen til de gamle på plejehjemmet og hjælp dem i deres svære alderdom. Bed sammen med dem til Kristus.  Kæmp politisk for at de gamle får et godt liv. Ville den unge mand eller kvinde gøre det eller gå bedrøvet bort? Engang kunne man i aviserne læse, at troende, ifølge en undersøgelse, er dumme.  Dum bøjes sådan: Dum, dummere, troende. Og ja, vi kristne er dumme!  Når vi har mistet en vi elsker, står vi ved graven, og hævder, at den døde er blevet levende igen i Guds rige. Hvor dum kan man være? Og står man med en kristen i en situation, der ser meget truende ud, og spørger: ”Nå, hvordan synes du situationen er”, vil vedkommende måske svare: ”Det ser lyst ud. Jesus er med os”. Og stiller nogen den troende spørgsmålet, hvordan vi mennesker kan blive frelst, er svaret: Vi kan ikke frelse os selv. Kun Gud kan frelse os. Evangeliet i dag kaldes fortællingen om den rige, unge mand. De mennesker, der lavede den undersøgelse, der postulerer, at folk, der tror på Gud, er dummere end dem der ikke tror, ville have kaldt fortællingen: Den kloge, unge mand. For hvad sker der? En meget velhavende mand kommer og spørger Guds søn om, hvad han skal gøre, for at arve det evige liv. Og Kristus siger til ham: Du skal holde budene og så skal du sælge alt, hvad du ejer og følge mig.  Den unge mand kan godt finde ud af, at overholde budene. Men han kan ikke få sig selv til at sælge, hvad han har. Han går bedrøvet hjem. Klogt gjort, ville dem, der lavede undersøgelsen, have sagt. Sådan skal et velbegavet menneske handle. Passe godt på sine penge, så man har til alderdommen.  Men set ud fra en kristen synsvinkel, handler den rige, unge mand forkert. Han burde have solgt sine ejendele og have fulgt Kristus og på den måde gået en smuk alderdom i møde. Verden har selvfølgelig brug for kloge, rationelle kvinder og mænd.  Men vi er ved at blive kvalt i den kolde og beregnende klogskab. Der er noget verden har mere brug for end klogskab.  Nemlig dumme kristne, der er så ubegavede, at de mener, at gamle er mennesker, der skal behandles værdigt – også på plejehjemmene. Ingen ældreskydning økonomisk og mentalt og sprogligt. Verden har brug for tåber, der kan sige farvel til dem de elsker, med en brændende tro på, at de vil komme til at møde dem igen i himmeriget. Verden har brug for tosser, der vil sætte Gud og medmennesket i første række, selv om det kan komme til at koste dem tid, penge og karrieremuligheder.  Verden har brug for tåber, der ved, at de ikke er i stand at frelse sig selv med politiske korrekte synspunkter og handlinger. Der er kun en, der kan frelse os fra død og fortabelse. Den levende Guds søn, Jesus Kristus. Gud i vold. Amen.

Menighedsrådet og sundhedsmyndighedernes anordninger i forbindelse med gudstjenester gældende fra mandag den 18. maj og indtil nye anordninger fremsendes.

1.       Tilhører du det, som sundhedsmyndighederne beskriver som en særlig udsat gruppe i forbindelse med coronavirus (se link nedenfor), anbefaler vi dig INDTRÆNGENDE at lade være med at deltage i gudstjenesterne.  Vi håber meget snart at kunne vende tilbage til almindelige tilstande. LØB INGEN CHANCER MED HELBREDET ELLER ANDRES HELBRED!
2.       Har du det mindste symptom på smitte, er adgang til kirken både til gudstjenester og uden for gudstjenester ikke tilladt. Symptomerne er hoste, feber, forkølelse, ubehag eller ondt i halsen
3.       Ved gudstjenester tillades i Kirke Saaby 32 deltagere. I Kisserup 23 deltagere. Vi afviser konsekvent folk ved kirkedøren, når antallet er nået. De, der går forgæves vil få et grønt kort, der giver garanti for, at de kan få adgang den først kommende helligdag. Princippet er først-til-mølle-.
4.       Reservationer til gudstjenester er ikke muligt.
5.       Kirke Saaby og Kisserup har valgt at gennemføre gudstjenesterne med 2 meter afstand til hinanden, så vi kan synge til gudstjenesterne. Hold afstanden!
6.       Sedler i kirken markerer tydeligt, hvor man må sidde og hvor man ikke må sidde. Sedlernes anvisninger skal overholdes. Folk der lever sammen skal ikke indbyrdes overholde 2-meter kravet.
7.       Nadveren foregår fra kirkebænkene. Et plastikglas med altervin dækket med stanniol. Oven på stanniolet en oblat, der igen er dækket med stanniol. Efter indstiftelsesordene præciserer præsten, hvordan nadveren forløber. Nadverelementerne står ved de anviste pladser.
8.       Efter gudstjenesten tømmes kirken på den måde, at de bagerste går ud først og så fremdeles. Præsten forlader kirken og ankommer til kirken gennem sakristiet.
9.       Der vil ikke være kirkekaffe og præsten giver ikke håndtryk. Eventuelle samtaler må foregå på kirkegården med 2 meter afstand. Ingen ophold i våbenhuset!
10.   Salmerne vil være trykt. Salmebøgerne er midlertidigt fjernet.
11.   Dåb vil foregår en time før gudstjenestens normale tidspunkt. Antallet af deltagere må ikke overskride antallet gældende for gudstjenesten.
12.   Link, der definerer hvad sundhedsmyndighederne mener med særlig udsat gruppe/risikogrupper -   https://www.sst.dk/da/corona/Saerlige-risikogrupper
13. Sprit hænder ved ankomst til kirken. Beholdere med sprit er sat frem flere steder.
14. Vi håber på forståelse og respekt over for disse tiltag, der i øjeblikket er nødvendige

SØNDAGEN FØR GENÅBNINGEN AF KIRKERNE

Det er femte søndag efter påske i dag.  14 helligdage er ikke blevet fejret i kirkerne. Men om tre dage er det slut. Kristi Himmelfartsdag slår kirkerne dørene op igen. Hos os i Kirke Saaby-Kisserup pastorat er det torsdag den 21. maj kl. 9 i Kirke Saaby og kl. 10.30 i Kisserup. Men allerede fra om mandagen vil det være muligt at gå ind i en åben kirke, tænde et lys og sætte sig på kirkebænken og bede en bøn.

Femte søndag efter påske er Jesus i gang med at holde en afskedstale til sine disciple. Der er kun tre dage tilbage til Kristi Himmelfartsdag, hvor han stiger til himmels. Men selv om Jesu ord bliver kaldt en afskedstale, er det ikke fordi han forlader os mennesker. Himmelfarten sker for at Jesus kan være hos os alle til alle tider.

67 dage med lukkede kirker og 14 helligdage uden gudstjenester har ikke lagt kristendommen ned i Danmark. Prædikerne, der blev holdt den 8. marts, søndagen før nedlukningen, var ikke afskedstaler. Vi vil være kristne i Danmark om så kirkerne blev jævnet med jorden. Da grækerne fra 1453 til 1830 var besat af tyrkerne, og ikke havde lov til at holde gudstjenester, fik de budskabet ud om Jesus Kristus på andre måder. 400 år var kirkerne lukkede og alligevel er Grækenland i dag fortsat et kristent land. 

Folkekirken har ikke holdt ild i den kristne tro gennem videoandagter, livestreaming, trykte prædikener, drivein gudstjenester og en masse andre gode tiltag.  Den kristne ild har brændt i danskerne, fordi kristendommen er så indgroet i de fleste danskere og samfundet, at end ikke kirkeløse tider kan slukke den. Men man kan sige, at folkekirkens mange fine tiltag for at få forkyndt evangeliet, har været brændsel til bålet.

Måske vil vi i kirken være endnu bedre rustede til at forkynde evangeliet i fremtiden. Vi er kommet ud af rutinerne. Vi har oplevet, at åbne kirker ikke er en selvfølge. Vi har eksperimenteret med vores forkyndelsesformer. Vi har lært en masse.  På mandag slår vi dørene op til en kirke, der har et så stærkt budskab, at end ikke en lang lukning har kunnet mane det i jorden.

Ateister og miljøaktivister har haft kronede dage under corona-krisen. Kirkerne har været lukkede og flyene har været bundet til lufthavnene. Men nu er det slut.  Budskabet om Jesus Kristus, hele verdens Frelser, skal lyde i kirkerne på fuld drøn. Flyene skal meget snart lette, så vi kan rejse ud i verden og blive vise på hinandens kultur og levevis. Og samtidig få besøg af mennesker, der kan se vores kirker og tage ved lære af, hvordan vi som kristne har indrettet vores samfund.

Har vi lært noget af den lange periode kirkerne har været lukket? Vi har lært, at kirkerne kan blive droslet ned  af andet end en pandemi eller en krig eller at Danmark pludselig blev tvunget til at skifte religion. Vi har lært, at det værste der kan ske for folkekirken er, at vi i kirken bliver så slappe, så rutinerede, så fantasiløse med vores forkyndelse af Jesus Kristus som den levende Guds søn, at kirkerne langsomt lukker sig selv ned.

Vi har lært, at vi hver eneste søndag, hver eneste dag skal gøre os så meget umage med forkyndelsen, som var det vores sidste chance for at fortælle om Jesus Kristus.

Gud i vold

STORE BEDEDAG

75 ÅRSDAGEN FOR BEFRIELSEN - GID CORONAVIRUSSET OGSÅ SNART OVERGIVER SIG

Hør borgmesterens tale, der skulle have været holdt i Kirke Saaby den 4. maj Tryk på linket:

Link til video

3. SØNDAG EFTER PÅSKE

2. SØNDAG EFTER PÅSKE

FØRSTE SØNDAG EFTER PÅSKE

Læs evangeliet og sognepræstens prædiken. Tryk her for at åbne teksterne......

PÅSKESØNDAG

LANGFREDAG

SKÆRTORSDAG

PALMESØNDAG

Palmesøndag indledte påskeugen. Kirke Saaby og Kisserup kirker tilbyder digitale andagter til palmesøndag, skærtorsdag, langfredag og påskedag. 

MIDFASTE SØNDAG

KLOKKERINGNING

På opfordring fra bisperne vil alle folkekirkerne i Danmark ringe kl. 17 – og ekstra længe – indtil coronakrisen aftager. Vi vil gerne tilskynde til, at vi under aftenringningen sammen tænker på og beder for de syge og alle dem, der passer og plejer dem

Det er en gammel skik, at klokkerne ringer for at minde om bøn og andagt. Den alvorlige situation, som landet befinder sig i, kan gøre meningen med klokkernes ringning endnu tydeligere.

- I denne særlige tid, hvor alle kirker er lukkede, og vi ikke kan holde gudstjenester om søndagen, gør vi opmærksom på, at klokkernes ringning hver dag fortæller os om kirkens budskab.

 - For selvom det ikke er sært, at vi måske har mest travlt med at tænke på os selv og være bekymrede for vores nærmeste, så er det netop nu, at vi skal tænke på Gud og vores medmenneske og på alt det gode, der trods alt kommer til os hver eneste dag

Klokkerne i Kirke Saaby og Kisserup vil begynde at ringe kl. 17 så snart de er blevet omkodet til det og ringningen vil blive mellem 10 og 15 min. Afsluttende med bedeslag.

SPØRG PRÆSTEN!

På denne hjemmeside kan du stille præsten alle de spørgsmål du ønsker. Se rubrikken øverst på hjemmeside ”Spørgsmål til præsten”. Spørgsmålene kan stilles anonymt. Spørgsmålene og svarene vil blive vist på hjemmesiden. Men ønsker du ikke at dit spørgsmål og det efterfølgende svar, bliver offentliggjort, vil det blive respekteret. Præsten vil så svare dig privat.

Seneste spørgsmål og svar er fra d. 8-3-2020 - "Der står i de ti bud at man ikke må slå ihjel. Gælder det også dyr ............  klik her for at se det......

Spørgekassen på hjemmesiden udelukker ikke, at præsten altid er parat til komme og besøge dig for en dybere samtale. Du er også altid velkommen i præstegården. Du kan komme uanmeldt. Men du er også velkommen til at kontakte præsten på tlf. 46492117 eller e-mail pjs@km.dk. Præsten er også på facebook, som du kan bruge til at sende en besked. Kontakt via sms er også muligt. Brug tlf nummeret 40624482.