VELKOMMEN I KIRKE PÅ SØNDAG!

Gudstjeneste søndag den 5. juli kl. 9 i Kirke Saaby og 10.30 i Kisserup. Velkommen!

BLACK LIVES MATTERS! JA, MEN DER ER OGSÅ ANDET DER MATTERS

Protestprædiken den 14. juni Kirke Saaby præstegårdshave  

Blacks lives matter. Vi har alle fulgt med i de tragiske begivenheder i USA, hvor en politimands brutalitet førte til den sorte mands Georg Floyds død. Siden da har der været adskillige opstande over hele verden, for at protestere mod racisme. Og ja! Racisme er forfærdelig, når den viser sit modbydelige ansigt. Det er vigtigt, at vi alle er parat til at protestere over de grusomheder som folk kan blive udsat for på grund af køn, race eller farve. Men i en pandemi tid er det hamrende uansvarligt med de gigantiske demonstrationer vi har set i USA og Danmark, hvor tusindvis af demonstranter har stået presset tæt samlet og råbt og skreget deres vrede ud. I folkekirken sidder vi med to meters afstand fra hinanden og protesterer over ondskaben i os selv og den ondskab vi ser i verden. Og når vi holder to meters afstand under vores protester skyldes det, at vi vil beskytte andre og os selv mod at blive syge af corona og samtidig sørge forat vort samfund kan fungere. Black lives matters. Afgjort.  Men old lives matters også. Og sick lives matters også. Vi har pligt til, selv hvor indigneret vi kan blive over racisme, at beskytte de gamle og de syge og vort land mod corona, og det gør vi ikke i de masse demonstrationer der har fundet sted. Og man tænker: Hvorfor er det udelukkende racisme, der sætter følelserne så voldsomt i kog? Christians lives matters bestemt også. Det er horribelt at kristne over hele verden bliver forfulgt, kværket som Georg Floyd, slået ihjel, fængslet, sat i bås. Men hvor er protesterne?  Nu skal gadenavne skiftes ud, hvis personen på skiltet har haft noget med undertrykkelse og slaveri at gøre. Statuer skal kastes i floder, hvis vedkommende for århundreder siden har opført sig forkasteligt set med nutidens øjne. Væk med Holberg, Christoffer Columbus, rytterstatuen foran Christiansborg af Frederik den 7. Væk med Marienborg der er bygget af en slavehandler. Det eneste der må udstilles er godheden, retfærdigheden, den politiske korrekthed. Det er ikke kun en syg fortrængning af vores histories dårlige sider og manglende evne til at forstå fortiden set i en sammenhæng. Men det også en fortrængning af ondskaben.  Intet er mere vigtigt end at vi også udstiller det modbydelige. Koncentrationslejrene er her stadig som et minde om hvor nedrige vi mennesker kan være.  Skal de fjernes? Og burde der ikke sættes statuer op af Herodes den Store, så vi husker hvor ond han var, da han lod alle drengebørn under 2 år dræbe for at få ram på Jesus. Det var verdens første, men desværre ikke sidste kristendomsforfølgelse.  Netop ved at have statuer og vejskilte af personer, der ikke handlede korrekt med vores tids øjne, husker vi de mørke og brutale sider af os selv og vores historie. Og derfor kunne jeg godt tænke mig, at vi på parkeringspladsen her i Kirke Saaby fik en kæmpe statue af den rige bonde fra evangeliet i dag, der havde tjent rigtig godt og samlet sig en masse besiddelser og som sagde til sig selv: ”Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad”. Hver gang vi luftede hunden eller parkerede vores bil og så statuen ville vi blive tvunget til at tænke: ”Åh nej, er jeg ligesom ham der?  Jeg har samlet mig en masse materielle ting. Jeg er rig på ting og forsikringer og pension. Men hvordan står det til med min tro på Jesus Kristus og hvordan står det i det hele taget til med mit åndelige liv. Vil Gud sige det samme til mig, som han sagde til den rige bonde. ”Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig”.  Sådan en statue kunne vække til eftertanke. Men den ville sikkert omgående blive fjernet, fordi den rige bonde var kapitalist, hans landbrug var ikke et biodynamisk- landbrug og han havde haft slaver til at arbejde for sig. I morgen er det 100 år siden at Sønderjylland igen blev knyttet til Danmark. Oppe på højen i præstegårdshaven kan I, efter gudstjenesten, besøge en genforeningssten som min forgænger Ejnar Lund fik lavet. Der står 1920 og så hans initaler EL. Efter 1920 fik Danmark den størrelse som vores land har nu. Men vi danskere skulle nødig blive ala den rige bonde og sige. Så, min ven, nu har vi et Danmark som Nordslesvig og Grønland og Færøerne er en del af. Lad os slå os til ro, spise, drikke og være glade. Nej, nu skal vi flytte grænser ved at fokusere på Danmarks åndelige værdier.  Vi skal så og at sige genforene os med Jesus Kristus, da sekulariseringen gennem mange år mere og mere har skubbet kristendommen ud af vores daglige liv. Danmark til Ejderen lød det i 1800 tallet. I vort århundrede skal det lyde. Danmark til Himmeriget. Vi skal have rigsfællesskab med Guds rige. Vi skal have dobbelt statsborgerskab omfattende Danmark og Guds rige.  Eller for at sige det med et slogan fra Black lives matters – Christianity matters. Kristendommen har betydning. Og hvorfor har kristendommen betydning? I kristendommen findes en anden rigdom end den rigdom som penge og besiddelser kan give os. F.eks. kan man være rig i Jesus Kristus. Hvis man tør hæve sit liv hver dag og udbetale det til Guds søn og sine medmennesker, er man rig.  Den egentlige millionær er ikke det menneske, der har millioner af kroner på bankbogen. Man er millionær hvis man kan lægge sine bekymringer i Guds hænder og bruge livet til glæde for andre og sig selv.  En af de ting vi teologer er blevet indprentet i faget homiletik, der handler om at kunsten at prædike er, at en prædiken skal slutte trøstende og opmuntrende ligesom Jesus Kristus liv ikke sluttede med døden, men med opstandelsen. Men jeg må i dag bryde denne gode regel. Jeg er bekymret for at kristendommen er i krise i Danmark, og at der kommer en dag, hurtigere end vi tror, hvor statuer af Grundtvig, Ansgar og Martin Luther og gadenavne som Ansgargade og Grundtvigs allé bliver fjernet eller hvor korset i Dannebrog bliver erstattet af en svane, fordi toneangivende danskere vil få den ide, at kristendommen var krænkende over for dem, der ikke delte den kristne overbevisning. Så derfor. Lad os ikke slå os til ro som den rige bonde. Lad os komme en eventuel forfærdelig udvikling i forkøbet. Ikke ved at arbejde for at Danmark skal række til Ejderen. Men ved at kæmpe for at Danmark skal række til Guds rige.  Vi skal have en ny genforening med kristendommen. Gud i vold. Amen.

Menighedsrådet og sundhedsmyndighedernes anordninger i forbindelse med gudstjenester gældende fra mandag den 18. maj og indtil nye anordninger fremsendes.

1.       Tilhører du det, som sundhedsmyndighederne beskriver som en særlig udsat gruppe i forbindelse med coronavirus (se link nedenfor), anbefaler vi dig INDTRÆNGENDE at lade være med at deltage i gudstjenesterne.  Vi håber meget snart at kunne vende tilbage til almindelige tilstande. LØB INGEN CHANCER MED HELBREDET ELLER ANDRES HELBRED!
2.       Har du det mindste symptom på smitte, er adgang til kirken både til gudstjenester og uden for gudstjenester ikke tilladt. Symptomerne er hoste, feber, forkølelse, ubehag eller ondt i halsen
3.       Ved gudstjenester tillades i Kirke Saaby 32 deltagere. I Kisserup 23 deltagere. Vi afviser konsekvent folk ved kirkedøren, når antallet er nået. De, der går forgæves vil få et grønt kort, der giver garanti for, at de kan få adgang den først kommende helligdag. Princippet er først-til-mølle-.
4.       Reservationer til gudstjenester er ikke muligt.
5.       Kirke Saaby og Kisserup har valgt at gennemføre gudstjenesterne med 2 meter afstand til hinanden, så vi kan synge til gudstjenesterne. Hold afstanden!
6.       Sedler i kirken markerer tydeligt, hvor man må sidde og hvor man ikke må sidde. Sedlernes anvisninger skal overholdes. Folk der lever sammen skal ikke indbyrdes overholde 2-meter kravet.
7.       Nadveren foregår fra kirkebænkene. Et plastikglas med altervin dækket med stanniol. Oven på stanniolet en oblat, der igen er dækket med stanniol. Efter indstiftelsesordene præciserer præsten, hvordan nadveren forløber. Nadverelementerne står ved de anviste pladser.
8.       Efter gudstjenesten tømmes kirken på den måde, at de bagerste går ud først og så fremdeles. Præsten forlader kirken og ankommer til kirken gennem sakristiet.
9.       Der vil ikke være kirkekaffe og præsten giver ikke håndtryk. Eventuelle samtaler må foregå på kirkegården med 2 meter afstand. Ingen ophold i våbenhuset!
10.   Salmerne vil være trykt. Salmebøgerne er midlertidigt fjernet.
11.   Dåb vil foregår en time før gudstjenestens normale tidspunkt. Antallet af deltagere må ikke overskride antallet gældende for gudstjenesten.
12.   Link, der definerer hvad sundhedsmyndighederne mener med særlig udsat gruppe/risikogrupper -   https://www.sst.dk/da/corona/Saerlige-risikogrupper
13. Sprit hænder ved ankomst til kirken. Beholdere med sprit er sat frem flere steder.
14. Vi håber på forståelse og respekt over for disse tiltag, der i øjeblikket er nødvendige

SØNDAGEN FØR GENÅBNINGEN AF KIRKERNE

Det er femte søndag efter påske i dag.  14 helligdage er ikke blevet fejret i kirkerne. Men om tre dage er det slut. Kristi Himmelfartsdag slår kirkerne dørene op igen. Hos os i Kirke Saaby-Kisserup pastorat er det torsdag den 21. maj kl. 9 i Kirke Saaby og kl. 10.30 i Kisserup. Men allerede fra om mandagen vil det være muligt at gå ind i en åben kirke, tænde et lys og sætte sig på kirkebænken og bede en bøn.

Femte søndag efter påske er Jesus i gang med at holde en afskedstale til sine disciple. Der er kun tre dage tilbage til Kristi Himmelfartsdag, hvor han stiger til himmels. Men selv om Jesu ord bliver kaldt en afskedstale, er det ikke fordi han forlader os mennesker. Himmelfarten sker for at Jesus kan være hos os alle til alle tider.

67 dage med lukkede kirker og 14 helligdage uden gudstjenester har ikke lagt kristendommen ned i Danmark. Prædikerne, der blev holdt den 8. marts, søndagen før nedlukningen, var ikke afskedstaler. Vi vil være kristne i Danmark om så kirkerne blev jævnet med jorden. Da grækerne fra 1453 til 1830 var besat af tyrkerne, og ikke havde lov til at holde gudstjenester, fik de budskabet ud om Jesus Kristus på andre måder. 400 år var kirkerne lukkede og alligevel er Grækenland i dag fortsat et kristent land. 

Folkekirken har ikke holdt ild i den kristne tro gennem videoandagter, livestreaming, trykte prædikener, drivein gudstjenester og en masse andre gode tiltag.  Den kristne ild har brændt i danskerne, fordi kristendommen er så indgroet i de fleste danskere og samfundet, at end ikke kirkeløse tider kan slukke den. Men man kan sige, at folkekirkens mange fine tiltag for at få forkyndt evangeliet, har været brændsel til bålet.

Måske vil vi i kirken være endnu bedre rustede til at forkynde evangeliet i fremtiden. Vi er kommet ud af rutinerne. Vi har oplevet, at åbne kirker ikke er en selvfølge. Vi har eksperimenteret med vores forkyndelsesformer. Vi har lært en masse.  På mandag slår vi dørene op til en kirke, der har et så stærkt budskab, at end ikke en lang lukning har kunnet mane det i jorden.

Ateister og miljøaktivister har haft kronede dage under corona-krisen. Kirkerne har været lukkede og flyene har været bundet til lufthavnene. Men nu er det slut.  Budskabet om Jesus Kristus, hele verdens Frelser, skal lyde i kirkerne på fuld drøn. Flyene skal meget snart lette, så vi kan rejse ud i verden og blive vise på hinandens kultur og levevis. Og samtidig få besøg af mennesker, der kan se vores kirker og tage ved lære af, hvordan vi som kristne har indrettet vores samfund.

Har vi lært noget af den lange periode kirkerne har været lukket? Vi har lært, at kirkerne kan blive droslet ned  af andet end en pandemi eller en krig eller at Danmark pludselig blev tvunget til at skifte religion. Vi har lært, at det værste der kan ske for folkekirken er, at vi i kirken bliver så slappe, så rutinerede, så fantasiløse med vores forkyndelse af Jesus Kristus som den levende Guds søn, at kirkerne langsomt lukker sig selv ned.

Vi har lært, at vi hver eneste søndag, hver eneste dag skal gøre os så meget umage med forkyndelsen, som var det vores sidste chance for at fortælle om Jesus Kristus.

Gud i vold

STORE BEDEDAG

75 ÅRSDAGEN FOR BEFRIELSEN - GID CORONAVIRUSSET OGSÅ SNART OVERGIVER SIG

Hør borgmesterens tale, der skulle have været holdt i Kirke Saaby den 4. maj Tryk på linket:

Link til video

3. SØNDAG EFTER PÅSKE

2. SØNDAG EFTER PÅSKE

FØRSTE SØNDAG EFTER PÅSKE

Læs evangeliet og sognepræstens prædiken. Tryk her for at åbne teksterne......

PÅSKESØNDAG

LANGFREDAG

SKÆRTORSDAG

PALMESØNDAG

Palmesøndag indledte påskeugen. Kirke Saaby og Kisserup kirker tilbyder digitale andagter til palmesøndag, skærtorsdag, langfredag og påskedag. 

MIDFASTE SØNDAG

KLOKKERINGNING

På opfordring fra bisperne vil alle folkekirkerne i Danmark ringe kl. 17 – og ekstra længe – indtil coronakrisen aftager. Vi vil gerne tilskynde til, at vi under aftenringningen sammen tænker på og beder for de syge og alle dem, der passer og plejer dem

Det er en gammel skik, at klokkerne ringer for at minde om bøn og andagt. Den alvorlige situation, som landet befinder sig i, kan gøre meningen med klokkernes ringning endnu tydeligere.

- I denne særlige tid, hvor alle kirker er lukkede, og vi ikke kan holde gudstjenester om søndagen, gør vi opmærksom på, at klokkernes ringning hver dag fortæller os om kirkens budskab.

 - For selvom det ikke er sært, at vi måske har mest travlt med at tænke på os selv og være bekymrede for vores nærmeste, så er det netop nu, at vi skal tænke på Gud og vores medmenneske og på alt det gode, der trods alt kommer til os hver eneste dag

Klokkerne i Kirke Saaby og Kisserup vil begynde at ringe kl. 17 så snart de er blevet omkodet til det og ringningen vil blive mellem 10 og 15 min. Afsluttende med bedeslag.

SPØRG PRÆSTEN!

På denne hjemmeside kan du stille præsten alle de spørgsmål du ønsker. Se rubrikken øverst på hjemmeside ”Spørgsmål til præsten”. Spørgsmålene kan stilles anonymt. Spørgsmålene og svarene vil blive vist på hjemmesiden. Men ønsker du ikke at dit spørgsmål og det efterfølgende svar, bliver offentliggjort, vil det blive respekteret. Præsten vil så svare dig privat.

Seneste spørgsmål og svar er fra d. 8-3-2020 - "Der står i de ti bud at man ikke må slå ihjel. Gælder det også dyr ............  klik her for at se det......

Spørgekassen på hjemmesiden udelukker ikke, at præsten altid er parat til komme og besøge dig for en dybere samtale. Du er også altid velkommen i præstegården. Du kan komme uanmeldt. Men du er også velkommen til at kontakte præsten på tlf. 46492117 eller e-mail pjs@km.dk. Præsten er også på facebook, som du kan bruge til at sende en besked. Kontakt via sms er også muligt. Brug tlf nummeret 40624482.